Den bider.

Kulden er slem i år, hver dag bider den mig så jeg bliver følelsesløs, rød og små blå, sur og irriteret.
Jeg ville give den kulde som bider, mundkurv på hvis jeg kunne.

Engang i mellem titter solen frem, men den kan ikke få magten over den minus 15 grader kolde vind, som helt sikkert kommer fra et sted, hvor det er endnu koldre.

De gule erantis titter så småt frem af jorden, deres stilke er korte og tykke, for de kender februars kulden og ved at man skal stå godt fast..

De strejfet min frosne kind med et lille gyldent kys, og viskede til mig.
Snart tager solen magten, meget snart.

Ikke.

Ikke et eneste lille glimt af solen, har vi ikke set her på Næsset. Ikke kun i dag, men en hel uge har den grå farve og den fugtige luft haft overtaget..
Det var mange gange ikke, og det går jo slet ikke..

Men i morgen - i morgen kommer solen, og jeg skal ud - ud og pynte lidt efterår på gavlen af huset, og i haven..

Og jeg skal ud efter gran sammen med Dorte.

Vi har haft så mange gode timer sammen i denne uge.

Jeg er heldig, at jeg har en veninde som hende.

Septembers himmel.

Septembers himmel er så blå,

dens skyer lyser hvide,

og lydt vi hører lærken slå

som før ved forårstide.

Den unge rug af mulden gror

med grønne lyse klinger,

men storken længst af lande fór

med sol på sine vinger.

                                               

At flyve som et forårsfrø

for sommerblomst at blive

er kun at visne for at dø,

kan ingen frugt du give.

Hvis modenhedens milde magt

af livet selv du lærte,

da slår bag falmet rosendragt

dit røde hybenhjerte.

 
Da jeg var på højskole var septembers himmel en af min ynglings sang..
 
September månedes himmel er også en af mine ynglinges himmeler , hvis jeg da kan sige sådanne, uden sprog patruljen kommer efter mig.
 
Og ingen kan beskrive den bedrer end Jeppe Åkjær.
 
Ingen.
 
Der er mange flere gode vers i sangen, hvis du vil se mere, er det her.

Det summer af sol.

Flyv op til vorherre og bed`om godt vejr igen i morgen..
For det har været en helt vidunderlig dag..

Helt gult.

Jeg må lige vise jer de skønne gule marker.

Ærgelig jeg ikke kan gengive duften..

Samme tid og samme sted.

Samme tid og samme sted...
Det første billede er fra i dag, det andet er fra sidste år

På den ene side..

Ud over vandet er det stadig væk, Kong vinter der har overtaget, men hvis jeg lige vender mig den anden vej.
Er det da nemt at se at foråret er på vej..

Langs vejen er snedriverne ved at give op, og de står som monumenter over Kong vinters store kraft.. Han har godt nok vist os hvad han dur til i år..

Juleroserne titter frem, og det vare godt nok ikke længe, inden et par stykker af de skønheder skal ind og ligge i en glas skål, i samme smukke farve..

Næsten to timer fik vi brugt på bedste vis, inden vi var hjemme igen, til en kop varm kaffe..

Umm hvor den smager.

Praktik.

Hvornår slutter min praktik som eskimo ?

Når mørket sænker sig.

Når mørket sænker sig trisser jeg rundt og tænder lys, rydder lidt op og gør klar til en gang tv strik.

I dag har jeg rigget til, til endnu en skumfidus hue.. Der er jo nok af kolde øre..

Jeg holder meget af aftnerne fortiden, dagen forpligter til aktivitet, og det er ikke det store der kan ske her, så længe jeg er sneet inde.. Så mørket og natten skaber ro og balance igen..

Vi tager så meget for givet. alt det, der forsvinder om vinteren vælter frem igen om foråret og sommeren, selv om man slet ikke kan forestille sig , hvordan det kan komme til live igen.

Sol og måne.

Når dagen går på hæld, skinner solen på birkelunden og dens hvide stammer står og lyser imod den vinter klare himmel.

En time efter er den gået ned, og månen tager over med sit fantastiske fuldmåne lys..


Nu har mørket taget magten, men månen skinner stadigvæk som en stor rund kugle mod den sorte himmel..

Sol og måne har vi lov at låne.. Og det gjorde vi så, her på Næsset i dag..
Det var så, også det eneste som jeg fik gjort i dag..

Januar i farver..

Jeg var begyndt at miste troen på at frøken januar ville vise sine farver... Men i dag åbenbaret hun alt sin herlighed.. Sol, blå, himmel, måne og - 5 grader...

Jeg så solnedgangen for første gang i år. Og jeg er bare så taknemmelig over denne dag, at det skal stå i min taknemmeligheds dagbog..

4 uge - 25 dag.

Vejen ned til vores lille havn, ser sådanne ud, men jeg er efterhånden, blevet ret skrap til at kæmpe igennem de stor snedriver.. Jeg følger mit eget fodspor..

I dag skinner solen, og det er bare så livgivende, det er første gang i 25 dage at himmelen har været blå, og solen har skinnet mere end er par sekunder...

Jeg har stået lige i den varmeste stråle og suget lys og livskraft til mig...

Startskudet for sidste uge af januar er gået.. Og jeg er ikke den der vil begræde at vi inden længe skal hilse februar velkommen...Ikke et eneste lille snøft..

Sol kom frem.

Dryp dryp...

Det er tøvejr her, men i nat er der kommet mere sne...
Det er vinter på øen.
Jeg kan godt lide sneen, hvis himmelen bare ville blive lidt blå, og der var nogen skyer at kigge på.

Men nej.. der grå at byde på, dunkel grå, mørke grå og lys grå.. dag ud og dag ind..

Et par timer med lys og sol, ville vær guld for mit humør.

Sneen stille daler.

Her i formiddags var Sofus og jeg ude og gå i sne der stille dalet ned, og solen kæmpet bravt for at bryde igennem skyerne..
Så smukt og fredfyldt det var... Jeg ville gerne ned i Fredskoven og se sneen ligge på grantræerne, men jeg måtte op give, efter at jeg havde siddet hjælpeløst fast i en snedrive..

På hjemturen smuttet vi lige forbi Frk Clara og Fru Petra for at spørge om de ville have et lift til Marstal... Og det ville de gerne..
Søren fik startet bilen op og fejet den ren for sne...
Sofus er blevet fortrolig med sneen, og når han bare kan rende løs, kan han løbe sig varm..

Billedet her, er ikke fra vores havegang, men fra et hus oppe på hjørnet, som er til salg. Der er en dejlig gammel have hvor jeg ofte går ind og kigger mig omkring..

Det ser meget fint ud med de røde bær i sneen..

I farver.

Farverne vente tilbage i dag, sammen med solen.. Hvor er det dejlig når det grå må vige for blå, grøn, og små røde pletter.. Som lyser op fra de nøgne hybenroser.

Skyerne hænger lavt i horisonten og ligner et bjerglandskab i det fjerne.

At nyde udsigten og suge solens sparsomme stråler til sig, er noget så skønt, vær en stråle skal nydes inden mørket igen lægger sig, og farverne forsvinder.

Velkommen efterår.

I dag har jeg sagt velkommen til efteråret...
Der er blevet tændt for varmen og strømper og sokker er fundet frem..
Koldt og meget blæsende har det været, kastanjerne må slippe træets grene i blæsevejret og æblerne dumper ned på græsset og ligger som røde prikker på det grønne græs..

Jeg strikker et sjal i efterårets gyldne og brune farver, i mens jeg er til Galla i Operaen.....
Alle de kendte og kongelige glider over skærmen, og mine masker glider fra den ene pind til den anden.

Suppen står og snurre på komfuret til Søren kommer hjem her ved 21 tiden...

Ja ja.. Jeg er klar til efteråret...
Kom bare and.