I dag på vores daglige tur,vælger jeg at forsætte udover markerne i stedet for at gå ned til vandet.
Det blæser meget fra syd og det er højvande...
Bedst som jeg går, kan jeg ikke se Buster, det er der ikke noget unormalt i ,men Sofus bliver ved at stå på samme sted, min intuition siger mig at der er noget der ikke er som det skal være..
Jeg går der hen af med raske skridt.. Da jeg kommer nærmere kan jeg høre det plasker, da ved jeg at han er faldet ned i noget vand... Jeg tænker at det er grøften der er fyldt med vand... Jeg løber det sidste stykke.
Han er faldet ned i en brønd, der er heldigvis så meget vand i at jeg kan få fat i hans nakke skind når jeg ligger mig på maven...
Puha.. jeg blev simpelhen så bange, hjertet sidder helt oppe i halsen, jeg får kvalme og ondt i hovede...
Gudskelov jeg kunne nå ham...
Nu er han tør igen og han er ved godt mod...