Viser opslag med etiketten Mig selv.. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Mig selv.. Vis alle opslag

torsdag den 22. marts 2012

Himmelblå.


Faktisk er Ulla`s himmelblå poncho færdig, men jeg har ikke fået taget et billede af den endnu.

Jeg går og føler mig ret så rundtosset i disse dage, men der er jo også sket så meget.
Solen har været gavmild i dag og skinnet på Næsset dagen lang.
Nætterne er stjerneklare, og blikket drages mod himmelens funklende mørke, det går godt at gå der og føle sig lille og ubetydelig i det store univers, det sætter de tanker jeg, jeg tumler med i et godt perspektiv..

Mit hovedet er fyldt med tanker, planer og forventninger til det nye liv, i Vordingborg.

tirsdag den 6. marts 2012

En ny begyndelse.


Februar den korteste måned på året svandt hastigt trods sin ekstra dag..
Siden her, mit vindue ud imod verden, har ligget stille hen, tastaturet var gået koldt, og jeg kunne ikke tale mig varm.

Men jeg har talt, snakket, sludret og grinet sammen med familien og venner i vinterferien og tiden lidt før og lidt efter.
Jeg har været frisk, jeg har været træt, livet er blevet levet.

Foråret er kommet, med de sikre små tegn, lyset trænger sig på, og det skal være hilset med kærlighed. De små seje blomster pibler op, og jeg føler at vinternes støv, lige så stille blæser ud af de åbne vinduer, i takt til gøgens kukke.

En ny begyndelse, et nyt liv er på vej.

søndag den 18. december 2011

Nissehuer.


Jeg kunne da godt få lyst til et par stykker af de her nissehuer.

onsdag den 30. november 2011

Jubi dage.


En perle række af jubi dage, har jeg haft og jeg er bare så taknemmelig.
Let i kroppen, glad i låget, og energi det rækker..
Overskud til at spise sundt, overskud til at gøre det jeg gerne vil, overskud til at have en hverdag der glider let og ubesværet..

Hurra for det..

I morgen er det december, den dejligste månede i jule hjerternes hjem. jeg elsker at pynte op og jule igennem.

Må din dag , blive en jubi dag.

søndag den 6. november 2011

Allehelgende.



I dag er det allehelgendes dag, og vi kan tænde lys for vore kære, som ikke er her mere.

Det kunne jeg, fordi jeg syntes det er en smuk tradition...
Jeg tændte lys for de aller nærmeste som jeg har mistet.. Da jeg tændte lysene et efter et, kom en tanke til mig...

Jeg har arbejdet på et bosted for multi handicappet børn, og i mange år var jeg primærpædagog for en lille dreng. Han var meget lattermild og havde smukke og meget udtryks fulde blå øjne.

Med årende kunne jeg tolke og tyde hver en lyd og hvert et blik han sendte, og jeg blev meget knyttet til ham.
Han blev 14 år, men indeni var kan 1år og udenpå 5-6 år.. han havdet et svært liv med sine mange begrænsninger, men når jeg arbejdet med disse børn så jeg det ikke, jeg så de muligheder de havde for udvikling, og arbejdet for at de kunne få liv med kvalitet..

Han dukket op i mit hjerte i dag, og jeg tænkte på hans lyse latter, når jeg sagde fjollet lyde og skar grimasser, eller gav ham en svingtur, han var let som en fjer..
Og tænkte på dengang hvor jeg måtte synge Postmand Per fra København til Mallorca, fordi han syntes det hele var for meget.

Da han døde, arbejdet jeg et andet sted, men jeg kom til hans begravelse, og da Kaj og Andrea sang Solen er så rød mor i kirken, ramte en solstråle han lille kiste.

Det ene af lysende er hans.

Det er godt at mindes det gode, og tilgive det onde..

tirsdag den 1. november 2011

Kuk og kvæder.


Det er ikke mange kuk, der kommer her fra mig, men et lille pip skal i få..

Kvæderne er kæmpe store i år... Og der er mange, de er flotte og dufter helt skønt.
Jeg har dem, liggende så de kan dufte og fryde mit øje.
Men jeg går nu og tænker på at jeg vil prøve at lave kvædemarmelade..

Tja ellers går det den rigtige vej igen, men det går stille og roligt. Jeg har været til lægen for at få lavet en erklæring, igen- igen. Jeg har rigtigt svært ved det, altså at fortælle om min sygdom og følgerne heraf.

At se de gode og positive ting i mit liv er blevet en så stor del af mig, og det smerter mig at skulle have en anden vinkel. Det er med store ord, som at blive ramt af en tunami af gamle gemte og af egen vilje glemte tanker og følelser..

Det gav så lige en dag, der ikke var alt for lys.

Men en god lang tur i Fredsskoven, med de milde lune vinde om pande lokkerne, duften af efteråret og dets smukke farver, gav lys og fred imens jeg lyttede til bølgernes stille klukke.

Accepter hvad du ikke kan ændre, og hav styrke til ændre det du kan..

Jeg kan ikke ænder systemerne.
Men jeg vil finde styrken til skabe gode dage,



De dejligste æbler ligger klar til at blive ændret, til dejlige kager.
Det kan jeg nemlig.

fredag den 21. oktober 2011

Stille morgen.


Stille morgen, sol står op.

At vågne til lyset som falder blidt ind gennem gardinet.
At vågene ved siden at min mand.
Og at jeg kan mærke at energien bliver god i dag.

Ja.. så for jeg mod til at favne dagen, og tage imod de gaver den har til mig.

mandag den 17. oktober 2011

Kuk Kuk.


Kræfterne vender stille og roligt tilbage..

Jeg har været i Helsingør og besøge familien og det gav hjertefryd og gode energier til sjælen.

  • Jeg har været på shopping tur til København.
  • Spist min søns aller bedste carbonnare og kysset på ham og min aller sødeste svigerdatter.
  • Jeg har knuset min søster og hende drenge.
  • Jeg har sovet i min nevøs dejlige bløde seng.
  • Jeg har været på kirkegården, og fjernet blade fra stenen.
  • Jeg har snakket og grinet med dem som står mit hjerte nært.

Hurra for det !

onsdag den 5. oktober 2011

At øve sig.


Åh ja ....efter et nedbrud her for fjorten dage siden. Kniber det med at finde kræfterne frem igen...
Det er ikke let at finde ind i hverdagens gøremål og glæden ved hverdagen..

Jeg er flad som en pandekage og den røde bamse stol kalder hele tiden på mig, fordi den vil sidde og holde om mig. Jeg er nem at overtale, for det er godt at blive holdt om.

Det sidder jeg så med bjerge og bunker at garn, strikkebøger og pinde.. For det kniber med at falde til ro med et arbejde, og jeg strikker og piller op, finder nyt og fortryder om og om igen.

Bunker af hverdags rod vokser lystigt frem, og jeg lukker øjnene når jeg går forbi..

Jeg holder fokus på det positive og glæder mig over, at jeg i går var i bad og i dag været i Brugsen for at købe mælk til min kaffe.

 Majsen er blevet høstet i dag og åbnet mit udsyn til vandet og landskabet.

Og snart, meget snart, bliver der åbnet for energi hanen, og lukket for uroen med den store nøgle.

Indimellem skinner solen på mig og jeg maser op, hopla nu skal der ske noget, men det vare ikke længe før at bamsestolen kalde igen..

Jeg higer og søger, hvad kan gøre mig godt lige nu, hvad kan give mig energi.
Men jeg finder intet svar, for jeg kender det jo godt ,og ved at hvile og skånsomhed er det eneste der hjælper..

Bare jeg ville accepter det.. Jeg må øve mig..

Ja. jeg må øve mig.


Og langsomt kravle til målet som en strandet krabbe.

torsdag den 15. september 2011

Sæt et kryds.


 De her drenge.
Skal jeg holde valg aften sammen med, de skal nok se hele valg cirkuset fra en anden vinkel, og så er jeg sikker på de kan få mig til grine..
For der har ikke været så meget at grine af i denne valgkamp...
Det skulle da lige være Pia`s forslag om at give peberspray til pensionisterne... Der har kørt en film for mit indre øje, hvor jeg ser demente, give hjemmehjælperen en tur med sprayen, fordi de lige havde glemt at hun kom..
Undskyld min aparte humor.

Men det for mig til at se rødt..

Jeg vil sidde i min røde stol, og ønske at det er dem mit røde hjerte banker for, der vinder valget.
Jeg vil sidde og nynne Når jeg ser et rødt flag smælde, og spise røde æbler og kysse hundende med mine røde læber.. Nyde mine røde roser, med mine røde øjne...

Jeg er nemlig ikke blåøjet..

God krydsevalgdag til jer alle.

tirsdag den 16. august 2011

Baby fod.


Til min fødselsdag fik jeg en pakke baby fødder af min søster.
Jeg har været meget spændt på at prøve, for søster min havde fortalt at fødderne nærmest skifter ham.


I pakken lå der to poser som lignede et par elefant sokker. Inden i var en slags gele.
To timer skulle jeg sidde med strittende fusser og store forventninger.



Forventningen om at få babyglade fødder...

onsdag den 10. august 2011

Fit-over.


Jeg har rigtigt længe gerne ville have et par store solbriller, men jeg er jo afhængig af mine briller, og at give 8000- kr. for et par, som jeg sikkert syntes et yt om et par år..
Næ næ den går ikke !



Men nu mine damer og herre, er fit over brillen kommet.



Vupti så er det ønske opfyldt..
Jeg kan også lave en Britt og sætte dem op i håret.
Jeg har selv set det i Vild med dans at det er smart.

mandag den 18. juli 2011

Der er liv.


Jo jo - der er masserer af liv i det lille røde hus på næsset.

I sidste uge var min søn og svigerdatter på besøg, og vi havde nogle dage som blev levet i nuet, med kærlighed og varme..

Nye gæster har meldt deres ankomst, og jeg glæder mig til nyt liv og glade dage..
Der er liv i fritidshusene her på Næsset, alt skal passes, og jeg skal nå at nyde det hele i fulde drag inden sommeren går på hæld og Øen bliver stille igen.

Haven skal passes.
Bær skal plukkes.
Hunde skal løbe på strandenge og få sig en dukkert.
Solnedgange skal beundres.
Vasketøj skal blafre i vinden.
Fluer skal klaskes.
Støv skal suges.
Garn skal strikkes.
Ture skal køres.
Sten skal samles.


Og livet skal leves.

onsdag den 6. juli 2011

Overskyet.


De mørke skyer er ved at glide langsomt væk, de har hængt over mit hovedet i en uges tid..

Intet unormalt har været på færde, ingen har bedt dem komme. Men de kommer ganske uanmeldt og tager det som var en sparsom energi, og forvandler den til udmattelse.

Jeg stritter imod, og maser på, det kan ikke passe, det gik jo lige så godt. Alt den stritte imod gør mig dobbelt udmattet, og jeg må med triste øjne erkende at det er en kamp jeg er dømt til at taber...

Der er kun en ting at gøre, at sætte sig ned og vente på det går over.

Og det gør det !

I morgen er det måske let overskyet, og det er et skridt i den retning som jeg skal.

fredag den 10. juni 2011

Biker boots.


Jeg køre på knallert, en stor rød fin en, og jeg elsker det.

Jeg har aldrig  haft kørekort, så det en stor frihed at kunne drøne rundt på knallert.
Da jeg boede i Helsingør havde jeg ikke drømt om at jeg nogensiden skulle blive knallerist..Men her fungere det for mig, jeg syntes det klæder mig godt med hjelmhår, når bare jeg har en hårelastik i lommen.

Men lidt forfængelig er jeg vel altid, og sejt ser det ud med sort biker bootes i gummi  nedsat til en 50-.

Sorte støvler og sort hjelm jo jeg er sørme sej at se på.

mandag den 18. april 2011

Under diverse.


Min sag er kommet i bunken under diverse.
For syg til revalidering.
For syg til fleksjob.
Og der kan ikke søges pension fordi, der er en mulighed for at jeg kan komme på arbejdsmarked, efter et kognitivt forløb hos en psykolog..

Mit humør kom under katogrien diverse.
Min dag kom til at indeholde diverse.
Og min energi blev af de værste..
Ny medicin sammen med diverse andre former for kemi.
Min medicin æske har diverse farver og former.
Hæng i min stol i diverse stillinger, med diverse strikketøjer.
Lignet hængte katte og ud skidt æblegrød i diverse former.

Jeg er ikke god til de diverse af de værste.

Men nu vil jeg op og se land og glæder mig over at snart er påske.
Og lave diverse forberedelse.
jeg vil holde fokus på de gode ting i min hverdag, som der er jo er, i diverse former.

Jeps...

søndag den 3. april 2011

Intet nyt.

April er kommet til os, med sit spirrende forår og lyse dage, og solskins timer..
Jeg burde boble af energi og virkelyst...
men jeg er tung og træt i disse dage og syntes jeg skal bestige bjerge, ved de mindste gøremål.

Jeg har mange ting jeg har lyst til at gøre, men det myldre bare inde i hovedet, og vil ikke komme ud..
Jeg skal forspire
Jeg skal sy gardiner.
Jeg skal i haven.
OG OG OG.
Jeg skal og jeg vil så mange ting. men intet kan jeg få til at ske..

Jeg bliver trist og ked af den inaktivitet...

Jeg må vist sætte mig ned og vente til det forsvinder og acceptere at det er sådan det er lige nu..
Og stikke hovedet ud af mit vinter hi og sende foråret et stort smil.

I morgen vil jeg starte dagen med en lang gåtur, dæmoner kan ikke lide frisk luft.

tirsdag den 22. marts 2011

Let som en fjer.


I dag, lige om lidt skal jeg en tur til Helsingør, der står søster dage på programmet..
En lille smut tur ned af strøget og videre til Nørreport, på den korte tur plejer jeg at få min værste København sult stillet...

Jeg glæder mig så meget til at komme ud på en tur, det har været en mørk og kold vinter, men i dag skinner solen og jeg drager af sted med et sind så let som en fjer, med et bredt smil og en brise af Ærø i mit hår.

Uha da hvor jeg er glad.

onsdag den 9. marts 2011

En sol stråle.


I går havde Vivi og jeg store lege dag...

Strik og rouleau armbånd blev der nørklet med, en dejlig tur ud i det blå blev det også til.
Små marengs reder med skum og frugt blev indtaget, sammen med skoldhed kaffe med mælkeskum.

Vivi har været en tur til sydens sol, og hun havde en solståle med hjem til mig..

 Kjolen er flor let og i de dejligste gule farver, og jeg er vild  med den.. Vivi syntes den skulle havde meget mere gul, som en citron, fordi jeg kan bære skrappe farver..

Men jeg glæder mig til solbrunearme, en kortærmet bluse og min solstråle kjole.

Det var en gul perle dag.

tirsdag den 22. februar 2011

Muckboot.


Kolde fødder er svært at undgå for tiden, men nu vil jeg prøver at gøre en indsats.
Et par sorte Muckboot`s er kommet med fragtmanden i dag, fra England.

Almindelige vinterstøvler er ikke ligefrem til en ½ meter sne..  Jeg elsker støvler og har da et par eller 1o. Til gengæld er jeg helt og aldeles ligeglad med sko..  Støvler og sandaler er mig.

Hvis du er vild med seje og lækre gummistøvler i alle afskygninger skal du lige tjekke her.