Viser opslag med etiketten Sofus. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Sofus. Vis alle opslag

mandag den 17. august 2009

Langsom mandag.

Sofus er sløj i dag, han har kastet op mange gange i løbet af natten, så han er meget mat og træt, det lille pus.. Vi var ude og gå en lille tur, og han orkede ikke engang at løbe ind og gø af Claras høns, hvad der ellers er en af hans faste rutiner.. Jeg måtte bære ham hjem...
Håber han for det bedre i løbet af dagen, ellers må vi besøge Doktor Georg Dyregod.



Engletrompeten er blevet stor og kraftig og den har sat blomster, flere stykker endda , jeg er spændt på hvilken farve de har..
Jeg tænker altid på min mor når jeg er på den, hun havde en engletrompet i sin havestue og var meget glad for den... Den kunne overvintre i havestuen, men hvad skal jeg dog stille op med min.. Bygge en havestue måske.



Det vrimler med edderkopper og deres spind allevegne. På få dage ligner vinduerne spøgels vinduer.. Så er det ud med kosten, for huset her skal ikke være et spøgelsehus...
Jeg føler mig ellers lidt spøgelses agtig i disse dage. Flager rundt på må og få er lidt gennemsigtig at se på.. Der er en træthed der ikke rigtig vil slippe tanken og kroppen...


Mit Dahlia bed står i fuldt flor, og solsikkerne gule hoveder er ved at bryde frem af det grønne.
Haven trænger til en kærlig omgang, men det må vente til i morgen, de lover regn i eftermiddag og der står rødbeder i køleskabet som på glas overhældt med en god lage... Umm for helt lyst til en gang skipperlabskovs med purløg, rødbeder og en klat smør i den forbudte størrelse..

Dagen er aftaget med 2 timer og 40 minutter, men jeg føler det er meget mere, det er jeg sikkert ikke alene om.

lørdag den 28. marts 2009

B-Hund.

Sofus er altid den sidste der står op, når senger bliver tom, er der god plads til at ligge og være en hyggefis...

torsdag den 12. marts 2009

Sofus.

Sofus og Buster har fået et kødben hver i dag, de trænger til lidt undeholdning på sådanne regnvejrs dag...
De har ikke lyst til at komme ud, kun lige det der er nødvendigt..

Sofus er ni måneder nu, og han er blevet en glad, kærlig lille hund, han er en stor løber, som elsker at tage turen ud over markerne, og få fuglene til at lette, han ligner en hel greyhound når han sætter fra i højeste gear. Han er så glad for mennesker at han løber efter, når vi møder nogen, det er jo ikke så godt .... Der er meget at lære endnu for en lille vaps....