Viser opslag med etiketten have. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten have. Vis alle opslag

tirsdag den 15. november 2011

Hvor bliver den af.


Æblekasser med trådnet og kasser, med patina, den helt rigtige, skal danne rammen om min jule tant i haven..

Jeg er ret vilde med dem, og har fundet dem, her på Næsset..



I ideen med de sjove kålhoveder som pynt har jeg lånt her.


Jeg sidder og venter på solen, så jeg kunne komme ud og forsætte, men den kommer ikke.
Måske den venter på mig.

torsdag den 26. maj 2011

Buketter i bundter.


Jeg elsker at plukke blomster, bær og frugt..
Det er god meditation for mig..

I dag skal et par stikkelsbær buske tømmes for modne bær..
Strandrose blade og knopper skal med hjem og dufte..



I dag er jeg stået op kl 05 ikke fordi jeg skulle, men kun fordi jeg var færdig med at sove.
God dag.
 I sol og torden..

onsdag den 6. april 2011

Påskeklokker.


Påskeklokker de er bare så smukke...
Mere er der vist ikke at sige til det.

tirsdag den 6. juli 2010

Stokroser.

Ærø og stokroser høre bare sammen.. Det er svært at finde et hus som ikke har stokroser..
Jo jo jeg har også to i år..

Min have ser noget trist ud i denne tid, at være nurse har taget meget af min tid..men jeg gør det gerne.
Men lige om lidt skal jeg i have tøjet og ud og give den en ordenlig omgang..
Det bliver dejligt og jeg glæder mig til sidde med et smil om munden, til aften... Fordi den nu er kommet til at ligne sig selv igen..

tirsdag den 15. juni 2010

Kun en.


Kun en tåbe frygter ikke en mand, med en grensaks i haven..
Men i dag er det mig som bare har givet dem gas med den store saks og den lille hurtig klipper..

Da jeg først var kommet i gang, kunne jeg ikke stoppe igen, jeg havde nok brug for holde tankerne i skak..
Nu ligger der bjerge af grene, som skal køres ud i morgen, i en trillebør som først skal tømmes for mursten.. Hvis jeg da overhovedet kan løfte armene...

Åh hvorfor gjorde jeg det !

onsdag den 2. juni 2010

De stærke.

Ja.. jeg har snydt, og købt en plante hvor der var små røde chili på.. Du ved ligesom i TV køkkenet,
er der snydt med forberedelserne..

Nu hænger de så i vinduet og pynter, det er desværre ikke så meget chili der bliver spist her i huset, efter jeg havde en lang periode ondt i munden, er det ligesom blevet glemt.. Men disse røde skønheder kan minde os på at de smager godt og sætter liv i forbrændingen.. Og det kunne vi godt trænge til..

torsdag den 27. maj 2010

Endelig.

Så sprang den endelig ud, og haven er bare så flot...
Søren er færdig med at springe den næste lange tid... Han var på sygehuset i går for at få set på sit knæ.
Der er ingen vej uden om, et nyt knæ skal der til, lægen var meget forundret over at han overhoved kunne gå på det, men det kan han..

Han er som brumbassen den kan ikke flyv men gør det alligevel..

Solen stråler bliver nydt i fulde drag, og jeg har fået fregner på mine buttede kinder.

lørdag den 24. april 2010

Som en sommerdag.



Det har været som en skøn sommerdag i dag.
Der er kommet lidt sommer stemning i haven, hvor det bare letter på hatten, med sådan en dag..
Jeg ønsker for jer at i har haft en lige så skøn dag..

tirsdag den 13. april 2010

Morgenstund har gult i mund.


På spring står den, for at springe ud i en eksplosion i gult og små blomster.
I efteråret måtte jeg kæmpe for den, for Søren var på togt i haven med den store gren saks, det var ikke en kamp uden sværd slag, men jeg vandt og nu for jeg min belønning..
Den står på spring.

tirsdag den 9. marts 2010

Gå i frø.

Jeg er ved at gå i frø...
Det er lige nu, der er de skønneste frøposer og blomsterknolde i butikkerne.. Det er jo ret så svært for mig at styre de indkøb.. Jeg vil have det hele...
Jeg tænker jeg vil lave en tegning over hvor de skal være ellers tager det vist magten fra mig..

Her hos Camilla Plum, kan man få alverdens tomater, eller hvad med et bed med spiselige blomster..

Jeg vil have det hele !


torsdag den 4. marts 2010

Havedagbogen..

Samtidigt med at lyset og solen, vender tilbage, kriller og krabler det i fingerne for at komme i haven..
Jeg er dagligt på en lille inspektions tur, for at se efter dagens nye skud og spirere..



Når jeg læser i Isabellas havedagbog, er der mangt og meget, der skal gøres i marts...
Jeg mangler bare at få smidt vinteren helt ud af haven, der ligger stadigvæk snedriver, og det kræver en vild og voldsom oprydning.. Inden haven er forårsklar..
Du må sætte dig ned- nyde duften
af en årstid, som rør´ved fornuften.
Ikke meget som tynger,
når fuglende synger
fordi der er forår i luften.
Per Nordigarden

tirsdag den 1. september 2009

En kurv med blomster.


Syntes lige i skal se denne kurv, med blomster fra haven.

mandag den 20. juli 2009

Morgentur i haven..


Lige nu erdet de store liljer der tager min opmærksomhed i haven.
Liljer er Sørens ynglings blomst, og jeg minder ham om at han skal tage et kig på dem indimellem.. Blomster er ikke lige hans store lidenskab, men pyt når bare jeg er det...
Ja det her skriver jeg med et stort drille smil på læberne..

De creme farvet tagetes, har jeg selv så`et i det tidlige forår, og de har stået i vindueskarmen og ventet på at komme ud i sommervejret.. De er blevet meget kraftige og farven er meget smuk..
Jeg skal huske at tage frø fra dem, så jeg kan dele med dem der vil.



I dag var planen at vi skulle male soveværelset, men Søren ved at trække aftalen i land..
men så er det jo godt jeg selv kan, hvis jeg gider altså..

mandag den 29. juni 2009

De lune nætter.

Nætterne er lune og aftnerne lange og milde, duftene bliver intense og hjerterytmen blive stille, i takt med at fuglenes sang forstummer...

Det er svært at løsrive sig fra haven en sådan aften, det er ren terapi at vande og nusse om planterne...
Jeg har høstet min første squash.. fejet vinduerne ned for spindetvæv, for de små edderkopper har stor arbejdslyst..

Da jeg endeligt kommer ind siger Søren godnat, en ny arbejdsuge venter forude..

fredag den 19. juni 2009

Stikkelsbær og tordenvejr.


Stikkelsbær er blevet plukket, med havehandsker på... Men jeg glemte lange busker til at beskytte mod brændenælderne... Nå i kurven skulle de grønne bær
..
Nu skal jeg så vælge en opskrift til en gang stikkelbær syltetøj som skal bruges til Ærø pandekager og trifli...

Indimellem bygerne, kan jeg sidde og se på tordenskyerne, som ændre sig med lynets hast..

torsdag den 18. juni 2009

Have glæder.

Som jeg fortalte, er vi kommet af med en stor fyrrebusk, som tog lys og udsyn, når vi sidder i hængesofaen, og hænger ud... Dinglende ben og udkig til himmel og hav.... Hvad kan vi ønske mere.. Måske lidt koldt at drikke, som kan stå på det lille bord på siden af hængesofaen..

Jeg har en ide om at jeg skal sidde der en stjerneklar nat, gynge frem og tilbage med ansigtet vendt mod den tindrende himmel...

Jeg har bundet en lille midsommer krans af nogle planter fra strandengen... Den dufter af hav og sol....
I næste uge er det midsommer og så... Det gider vi ikke tale om, det der med at de lyse timer aftager lige så stille.

Ugle sten.

I Hendes verden i denne uge, var der en ide til at male ugler på sten...

Jeg er ret glad for sten, og for at male på dem... Der er sikkert mange som syntes at det er lidt for meget " Rød stue". Men jeg syntes det er sjovt at male på sten, og jeg syntes de er dekorative og et sjovt indslag rundt omkring i haven.

Jeg har fældet en ret stor fyrretræsbusk (ok det var nu Søren der har savet mest).
Stubben som stritter op ,har jeg dækket med sten og sat en kurv med husløg.
Jeg er nemlig meget glad for husløg, og lige der kunne de 4 ugler bo.



tirsdag den 16. juni 2009

Køkkenhaven.

Det gror godt i mini køkkenhave.. Jeg har en blommetomat ,en coktailtomat og en squash.

Jeg ved ikke hvorfor squashen er hvid på bladene, bare den ikke er syg og dårlig det lille pus.. Den er i god vækst og den har sat en frugt eller grøntsag, jeg ved ikke lige hvad man kalder det..


Og så har jeg majs, så langt øjet rækker, de er ikke så høje i år, som de var sidste år på denne tid..
Og det er jeg ikke ked af.
Vi bliver helt lukket inde af majs i løbet af sommeren, og jeg elsker min udsigt ud over marken, ned til vandet, og over til den anden side af Kleven bugt..

fredag den 12. juni 2009

Det blæse stadig.

Jeg er nået urolig for alle mine figner, blæser af i stormen, så knap ar jeg ude af sengen, før jeg skulle ud at kigge til dem... der var en der lå på jorden, og det må siges at det er billigt sluppet.

Buster ligger og sover, med et vågent øre på vejret, det kunne jo være der kom torden...
Og så skal han op og sidde på skødet og ryste som en rystepudser...

tirsdag den 9. juni 2009