Septembers himmel.

Septembers himmel er så blå,

dens skyer lyser hvide,

og lydt vi hører lærken slå

som før ved forårstide.

Den unge rug af mulden gror

med grønne lyse klinger,

men storken længst af lande fór

med sol på sine vinger.

                                               

At flyve som et forårsfrø

for sommerblomst at blive

er kun at visne for at dø,

kan ingen frugt du give.

Hvis modenhedens milde magt

af livet selv du lærte,

da slår bag falmet rosendragt

dit røde hybenhjerte.

 
Da jeg var på højskole var septembers himmel en af min ynglings sang..
 
September månedes himmel er også en af mine ynglinges himmeler , hvis jeg da kan sige sådanne, uden sprog patruljen kommer efter mig.
 
Og ingen kan beskrive den bedrer end Jeppe Åkjær.
 
Ingen.
 
Der er mange flere gode vers i sangen, hvis du vil se mere, er det her.