onsdag den 14. september 2011

Septembers himmel.


Septembers himmel er så blå,
dens skyer lyser hvide,
og lydt vi hører lærken slå
som før ved forårstide.
Den unge rug af mulden gror
med grønne lyse klinger,
men storken længst af lande fór
med sol på sine vinger.

                                               
At flyve som et forårsfrø
for sommerblomst at blive
er kun at visne for at dø,
kan ingen frugt du give.
Hvis modenhedens milde magt
af livet selv du lærte,
da slår bag falmet rosendragt
dit røde hybenhjerte.


 
Da jeg var på højskole var septembers himmel en af min ynglings sang..
 
September månedes himmel er også en af mine ynglinges himmeler , hvis jeg da kan sige sådanne, uden sprog patruljen kommer efter mig.
 
Og ingen kan beskrive den bedrer end Jeppe Åkjær.
 
Ingen.
 
Der er mange flere gode vers i sangen, hvis du vil se mere, er det her.

2 kommentarer:

mig & ipsen sagde ...

fine smukke billeder,vi har kun regn og blæst her på vores ø

Irene sagde ...

Dejlige billeder, kære Mette Lykke :-)
Knus Irene