torsdag den 19. januar 2012

Giv tid.


Tre år har jeg ventet på at min julerose skulle berige mig med blomster. Nu er de der omend ikke særligt prangende.

Fire år er der gået fra jeg blev syg til jeg i december fik tilkendt førtids pension. Det har været en lang og meget svær rejse.
Toget har bumlet og rumlet derudaf i snegle fart, og sunget i skinnerne giv tid- giv tid.

Toget har været stoppet ved stationer og andre har det kørt forbi.

Jeg vil i den kommende tid fortælle om rejsen og hvad jeg lærte om mig selv og min verden.

7 kommentarer:

mig & ipsen sagde ...

Desværre kører toget ikke altid lige let gennem livet, ikke alle her i livet får en billet på første klasse.De fleste af os har nok kun billet til anden klasse, men hvis vi husker at leve livet og snupper de gratis glæder går det forhåbentlig...
Glæder mig til at høre om din rejse, der har sikkert været mange bump på togrejsen, omstigninger og venten på det næste tog, men du havde dog stadig din gyldige togbillet i din hånd..

Mette Lykke sagde ...

ja du har ret,billeten er gyldig.
og det er det hele værd.

Anette sagde ...

Jeg vil gerne høre om din rejse men også ønske tillykke med pensionen.Jeg er glad for at høre, at du nu forhåbentligt kan få lidt ro på. Stort knus!

Mette Lykke sagde ...

Tak søde Anette. Og tak for din støtte på rejsen.

Lillian sagde ...

Velkommen i "Pensionist- klubben" 😊. Jeg ønsker for dig, at det vil give dig ro til heling af sjælen.
Knus

Mette Lykke sagde ...

Tak min du gamle ven..
Nu kan vi besøge hinanden,med vores pensionist kort.

Madame sagde ...

Tillykke, kære Mette - jeg håber, det har givet dig ro i sjælen, og jeg vil meget gerne høre om din rejse.