Rarbarber er der ingen af nu..
Men de kommer, og min rarbarber mand har rigtig mange. I sommer spurte jeg ham om jeg kunne købe nogle, nej nej sagde han du han bare tage et par stykker, jeg kvitteret med et stykke hjemmebagt kage. og jeg blev tilbudt at tage en stor portion rarbarber..
Juleaftens dag, var jeg forbi med en jule godtepose, en juleøl, chokolade og en hyacint...
Forleden dag mødte jeg ham, på en af hans ture, han skal ud og se til jordene, og han takket igen for juleposen og sagde at jeg i fremtiden kunne tage alle de rarbarber jeg ville have..
Jeg er så glad for, at jeg efterhånden har fået bygget relationer op, til mine naboer, genborer og hvad de eller hedder de mennesker der bor rundt omkring mig.
Rarbaber manden har boet på gården hele sit liv, efter forældrenes død, sammen med sin bror. nu er broderen borte, og han bor alene på gården..
Men frisk , rask og glad det er han.
9 kommentarer:
Sikke en dejlig historie Mette!
Ham rabarbermanden lyder som en herlig fyr:)
Når man bor på sån en lille ø som jer, er det nok guld værd at have gode relationer til naboerne, så man kan holde lidt øje med hinanden og give en hælpende hånd, hvis det er tiltrængt..
Hvor er det fedt at man kan glæde hinanden !!!
Det rart når naboskab kan være på den måde !
Vi har et godt forhold til 2 af vores naboer, de 3 andre hilser vi på... Men taler ellers ikke sammen.
Den ene nabo ryder vi endda sne for... hihihi Når de er på ferie !
Hyggehygge
Marianne
ps... ville ønske det var rabarber tid nu....
Jeg sidder her og smiler af din skønne historie. Sådan en nabo er værd at have - og det gælder jo begge veje. Jeg er sikker på, at du stadig kvitterer med nybagt rabarberkage, når det er sæson.
God dag
Sikke en dejlig historie! Ja, det er nemlig så givende at have gode relationer til de omkringboende. Jeg får helt ondt af den ældre mand, der nu er alene tilbage på gården, men det er dejligt, at han har dig.
Hvor er det skønt med et godt forhold til sine naboer. At kunne hjælpe med hvad man hver især har / er god til - det er da fantastisk.
Hvor ser han glad ud, han er garateret stolt af at blive fotograferet af dig. Ak ja, rabarber kan være skyld i mange gode ting. Nu skal vi måske tilrettelægge turen til Ærø efter hvor når der er rabarber !!!!
Det er jo bare dejligt, han ser ud som et rart menneske. Selv kender vi ikke alverden, selvom vi bor på en gade med 39 huse, så ved vi ikke hvem som bor ovre i den anden ende og vi har alligevel boet her i 13 år! Man plejer at kende dem som ens börn kender, og sådan var det da de var mindre, så vidste man hvem som var hvem, men nu....ingen anelse!
Så du kan skatte dig lykkelig for din rabarbermand!
Hej mette....Dejlig historie...
Da vi for 30 år siden flyttede ind her på gården var jeg højgravid med vores første barn...og naboerne kom og hilste på...det ene par tilbød endda at passe barn når den kom...vores datter og senere søn og endnu en datter,er blevet passet der ....nu er nabo manden væk og konen flyttet ind til byen, men så sent som i formiddags har ældste dattere , hendes 2 børn og jeg været på besøg hos OLDE.... hun har ikke ret meget familie og vi kan sagtens rumme en ekstra OLDE. Alle nyder det. det var hvad et godt nabo skab gav os... Mange hilsner fra Joan M.
En dejlig fortælling om din nabo,det er rat med gode naboer Vi blev også lidt rødt da Poul hade fødselsdag, da nogen af naboerne kom med blomster og vin, da vi kun hilser på og snakker lidt når vi mødes
Send en kommentar