torsdag den 15. april 2010

Ny tider.

Dagen i går tilbragte jeg i Svendborg...
Jeg skulle til samtale på jobcentret.. Opfølgning på min sag..

Nu er vi så nået dertil hvor jeg skal job prøves, jeg er selvfølgelig meget spændt på hvad jeg skal og ikke mindst hvordan der skal gå... Og så er der angsten for at falde i den store sorte gryde igen, der hvor dæmonerne, tristheden, og angsten bor..

Det larmer i mit hovedet i dag, og myldre med tanker om det uvisse..
Den flinke og forstående jobkonkonsulent, nævne at jeg nok kunne klare monterings arbejde..
Og det spøger nu, helt vildt.. Skal jeg samle klemmer, eller sætte ravplugs i små kasser.. Jeg troede det sådan opgaver der blev løst i fængslerne..

Hvis jeg var i den heldige situation at jeg kunne udfylde og magte et arbejde.. Ja så havde jeg fundet mig et, eller prøvet at skabe mig min egen levevej...

Men jeg ved desværre at jeg ikke har kræfterne til det...

Min kamp, er at have en hverdag der fungere, kunne stå op når dagen bryder frem, lave ting i mit eget tempo,
Strikke på livet løs, det fungere som terapi for at holde tanker og dæmonerne stangen... Gå lange ture for at få sol og gode stoffer til den slidte hjerne.

Se det smukke i de små ting, leve i nuet, være lykkelig for det jeg kan..
Trods kronisk posttraumatiskt stress og depretionerne der ligger og luere under overfladen og angsanfaldene som gerne vil slå til...

Nå.. i dag skinner solen, og vil tage en dag af gangen... Den dag der går godt kommer ikke dårligt tilbage..

12 kommentarer:

MissMuffin sagde ...

Åh ha Mette, jeg håber det hele kommer til at gå..
Varme tanker herfra.
Knus

Lavendel sagde ...

Håber det bedste...kan du ikke få dem til at sætte dig til strikkemonteringsarbejde? knus

mette b sagde ...

Kære Mette,
Sikke et dejligt billede.

På onsdag skal jeg snakke med en fra jobcenteret. Jeg har ingen anelse om, hvad det vil ende ud i. Men arbejde skal jeg ikke mere, i følge psykiateren...
Og hvis ikke jeg havde så mange andre tanker, der myldrer, tror jeg det ville være dem. Men dem må jeg vente med til på mandag efter et opslidende møde om min ældstedatter. SÅ bliver der plads til mig.

Nu vil jeg svinge en tryllestav over dig, så det kommer til at gå rigtig godt for dig. Det har du fortjent.

Kærligst,
mette

strikken sagde ...

Kære Mette!
Håber det bedste for dig - du får helt sikkert søde kolleger, som kan hjælpe dig på vej...... ellers skriv tilbage, så skal jeg komme efter dem.

Lillian sagde ...

Kæreste Mette - jeg tror vi alle krydser fingre for, du kommer et sted hen, hvor de vil tage sig rigtig godt af dig. Om udfaldet så bliver en pensionsansøgning eller noget andet, håber jeg du kommer godt igennem processen. Kan følge dig 100 % i det du skriver om at få hverdagen til at hænge sammen, og nogle dage bare er dynedage, og så slutte fred med det.. Lad os følge lidt med i, hvordan det forløber.
- Jeg var også i monteringsbranchen i min jobprøvning - på LEGO - 2 gule, 1 rød og 1 blå ......
Knus og gode tanker Lillian

Pi Andrea sagde ...

Hvor jeg dog føler med dig...jeg er jo selv i samme situation og skal jo ud i et eller andet projekt(som jeg endnu ikke har hørt fra, skønt det er 3 uger siden jeg skulle være startet iflg aftalen) imens jeg venter på at skulle jobprøves...og det dræner mig også både psykisk og fysisk ikke at vide hvad fremtiden bringer, fordi hverdagen den kan af og til være hård nok at få til at balancere...Men vi er jo nogle seje damer, så med lidt guddommelig hjælp fra universet, så skal vi nok klare det også ... :o)
Knuss og kram... :o)

Anette sagde ...

Kære Mette, Hvor er det hårdt at skulle igennem hele det forløb du er i. Jeg håber du snart kan få ro på og er spændt på hvad der kommer ud af mødet med jobkonsulenten. Det er ikke sjovt at skulle presses igennem noget når man ved at man ikke magter det. Jeg føler med dig og sender dig de bedste tanker og masser af knus

Manna sagde ...

Kære Mette

Hvor jeg føler med dig og alle I andre som er i lign. situation.
Jeg har selv været hele møllen igennem, og det tager tid. Kom bl.a i en arbejdsprøvning, hvor jeg sad og monterede små dimser. Lederen mente, at et job med mennesker ville passe til mig, og derfor kom jeg i en ny arbejdsprøvning på kontor. Så langt, så godt - for godt gik. Min sagsbehandler kom til slutsamtalen, og synes at var en god ide´med en kontoruddannelse. To uger senere blev jeg indkaldt til samtale med min sagsbehandler på kommunen. Ha, min sag havde været oppe på et møde, og der mente de absolut ikke, at en kontoruddannelse kunne komme på tale, da der gik mange ledige HKér.
Jeg kontaktede så fagforeningen og kom til ny samtale med sagbehandler fra kommunen og fagforening. Min sagsbehandler mente, at fabriksarbejde var løsningen og det gav gode penge sagde hun. Min sagsbehandler fra fagforeningen mente ikke, det var en god idé, da jeg havde slidgigt i hænderne.
Løsningen blev, at jeg fik et flexjob på kontor - ikke som stik i rend tøs, men et aldeles ansvarsfuldt/selvstændigt og spændende job. I forvejen havde jeg en uddannelse som køkkenleder.
Kontorjobbet var jeg meget glad for, men måtte stoppe, da operation i højre hånd kiksede. Styrken i venstre hånd er nedsat efter operation, og endvidere sidder gigten flere steder i kroppen.

Sidste år blev jeg tildelt førtidspension. Trives godt med at være pensionist, men ville 10.000 gange hellere have beholdt mit job og helbred.

1000 varme hilsner og knus og held og lykke

Mette Lykke sagde ...

Tak.. for jeres søde og opmuntrende ord..
Jeg ved jo godt at jeg skal igennem en arbejdsprøvning, for at sagen kan komme videre..
Og jeg ved jeg ikke er alene om at skulle igennem denne mølle..
I vores land er det forbudt at være syg..

Kom så igang sagde ...

Kære Mette
Da de andre har kommenteret det forløb du skal igennem og jeg ikke har noget nyt at tilføjde. Vil jeg bare ønske for dig, at det må gå godt, det synes jeg du har fortjent og jeg sende dig masse varme tanker og knus

Charlotte Illum Larsen sagde ...

Mette god-pige - jeg er der for dig.. lige når du har brug for det springer jeg ind i bilen og kommer og knuser dig så det suser

Pernille på 1. sagde ...

Ja det er ikke lige til at vide hvad de vil sætte dig til, jeg kan godt forstå at du gør dig mange tanker, jeg sender dig varme tanker