mandag den 21. september 2009

Hestekastanjer.

Lige uden for mit hus står et stort kastanje træ..
Hver dag dumper der et par kastanjer til jorden, jeg kan ikke nære mig for at samle dem op..
Nu ligger de og skinner brunt af efterår, i skåle og krukker. Jeg havde lagt nogle på et fad, men Sofus kunne ikke nære sig, og bidt i stykker ud over tæpperne er de knap så kønne.. Slet ikke når jeg uventet træder i dem på bare fødder..

Jeg ved at de ikke kan spises... Men kan heste spise dem, de kaldes jo heste kastanjer..
Er der nogen af jer kreative kvinder der har nogen forslag til hvad de kan bruges til ?
Tændstikdyr er jeg vokset fra.

Da min søn var lille, var det fast tradition at vi var ude og samle kastanjer i efterårs ferien..
Gad vide om jeg kan få ham med på en kastanje tur i dag..

9 kommentarer:

Pi Andrea sagde ...

Du kan lave rigtig smukke efterårskranse, hvor du borer huller i kastanjerne og trækker dem på en kraftig ståltråd, som så kan formes som et hjerte, en stjerne...ja det er kun fantasien der sætter grænser... Imellem kastanjerne kan også trækkes visne blade i forskellige farver og faconer...og evt også hyben eller rønnebær... :o)

Mette Lykke sagde ...

Tak Pi.
Det var en rigtig god ide. Det vil jeg prøve..Jeg har jo det hele lige uden for døren..
Ha`en god aften.

Pernille på 1. sagde ...

Næ heste spiser dem ikke.!

Jeg ville også foreslå en krans, de er også smukke i bunden af krukker, altså ovenpå jorden.

Et stort glas indenfor kan også være flot hvis de er fyldte med kastanjer.

Anonym sagde ...

gå ind på google "tid til kastanjer "
der er mange gode tips. Med husk hundene må ikke spise dem da de er meget giftige. Du kan på siden få en masse gode ideer bl.a. at de kan bruges til sæbe, hvad siger du så. God fornøjelse.
Hilsen Winnie

Mette Lykke sagde ...

Tak Pernille.
Ja en krans skal helt sikkert fremstilles..Jeg har sat Søren på opgaven at finde et lille bor..
God ide at lægge dem i potterne..

Winnie tak for det herlige link.
Der er mange gode ideer..
Inden længe er huset blevet til kastanjehuset.

Madame sagde ...

Jeg holder også så meget af synet af de blanke kastanjer. Jeg har aldrig prøvet at bruge dem til andet end tændstikdyr, men det er et fint forslag, du har fået herover med en krans.

Klem og god dag til dig!

Lavendel sagde ...

Og kransen holder godt, jeg har en fra sidste år endnu...måtte fælde det store gårdspladstræ sidste år, det var sygt. Men smukke er de.

Conny sagde ...

Jeg kan se du har fået et foreslag,de kan også bruges i juledekorationer, hvor man stikker en tændstik i dem, til at holde dem fast, så sætter man dem i små grubber.

Anonym sagde ...

Hej Mette Lykke
Nu er jeg lidt sen på den, men næste år når kastanjerne begynder at åbne sig, så skal du prøve at bage dem nogle timer ved ca 120-
140 grader.De bliver meget smukke og er fantastiske i dine juledekorationer.
Mvh Bettina